‌
‌

Er marokkanske museum for kulinarisk kunst et besøg værd?

Så snart man forlader Rue Riad Zitoun el Jdid, forsvinder larm fra Medinaen næsten med det samme. Indenfor virker museet køligt, flisebelagt og uventet rummeligt, med gårdhaver, cedertrælofter og krydderiudstillinger, der lokker én fremad i stedet for at man bliver skubbet af menneskemængden.

Det blev skabt for at betragte den marokkanske madlavning som en del af kulturarven og ikke som en souvenirforestilling. Omgivelserne spiller en vigtig rolle: en restaureret riad fra det 18. århundrede, der er omdannet til gallerier og undervisningslokaler, hvor taginer, couscous, te-ritualet og bagværk præsenteres som en del af hverdagslivet og den nationale erindring.

Det betyder, at man kommer til at se på Marrakech med andre øjne, når man er færdig med at læse bogen. Efter dette besøg oplever man, at en krydderibod, et tefad eller et bagerivindue ikke længere blot virker som pynt, men i stedet får en forbindelse til teknikker, handelsruter og hjemlige traditioner, som man tydeligt kan forestille sig.

{skip}, hvis: trappe og ujævne, historiske gulve er en udfordring for dig, eller hvis du kun er til store, spektakulære attraktioner.

Hvad kan man opleve på det marokkanske museum for kulinarisk kunst?

Entrance courtyard at the Moroccan Culinary Art Museum
Spice gallery at the Moroccan Culinary Art Museum
Salad interpretation room at the Moroccan Culinary Art Museum
Utensil collection at the Moroccan Culinary Art Museum
Tea salon replica at the Moroccan Culinary Art Museum
Pastries and street food displays at the Moroccan Culinary Art Museum
Teaching kitchen at the Moroccan Culinary Art Museum
1/7

Indgangsgården

Den første gårdhave sætter tonen: zellige-gulve, udskårne søjler, oliventræer og et springvand af Carrara-marmor, der får museet til at virke mere som en beboet riad end som et traditionelt galleri.

Krydderigalleriet

Åbne sække og udstillinger med ras el hanout, spidskommen og safran viser, hvor den marokkanske smag har sin oprindelse. Lydguiden er særligt nyttig her, fordi Historien om handelsruten ikke altid fremgår tydeligt af genstandene alene.

Salatfortolkningsværelset

Konserverede ingredienser i glasbeholdere viser, hvordan tilberedte og rå salater sammensættes. Det er et mere roligt værelse, men et nyttigt sted til at få en fornemmelse af balancen mellem farve, syrlighed og krydderier, inden man går videre til de mere tunge retter med tagine og wienerbrød.

Køkkenredskabsserien

Antikke kobbergryder, couscous-dampkogere, taginer og redskaber til brødbagning forklarer, hvordan de retter, du sikkert allerede har set på menukortene, tilberedes. Det er her, museet får en praktisk funktion i stedet for blot at være rent dekorativt.

En replika af tesalonen

Et rekonstrueret opholdsrum med lave borde, messingbakker og dekoreret glasværk viser, at marokkansk te i lige så høj grad er en social koreografi som en drik. Det forbereder dig godt til den medfølgende te- eller kaffepause senere.

Udstillinger af kager og gademad

Dette afsnit bevæger sig fra kunstfærdige søde sager til hverdagsmaden i Medina og knytter kvarterets bagerier, markedssnacks og festlige kager sammen. Hvis tiden er knap, skal du ikke skynde dig igennem dette værelse; det er her, museet har den mest direkte forbindelse til gaderne udenfor.

Undervisningskøkkenet

Med sine 34 arbejdsstationer forvandler madlavningsskolen museet fra en udstilling til et sted, hvor man kan prøve kræfter med madlavning. Kurserne har separate bookinger, men allerede ved at se indretningen står det klart, at dette sted er indrettet med henblik på bevaring af teknikken, ikke blot genstandene.

Sådan udforsker du det marokkanske museum for kulinarisk kunst

Klokkeslæt

Regn med 60–90 minutter til selve museet, eller op til 2 timer, hvis du vil have den fulde digitale audioguide, tid i begge gårdhaver samt den inkluderede te eller kaffe med kager til sidst. Start i stueetagen, hvor riadens arkitektur sætter stemningen for stedet, inden madoplevelsen begynder. Gå først gennem gårdhaverne og krydderiudstillingerne, derefter salat- og køkkenredskabsværelserne, og gem afsnittene om kager, gadekøkken og te-ritualer til senere; denne rækkefølge fungerer godt, fordi udstillingerne bevæger sig fra ingredienser og redskaber til færdige traditioner.

must

Gården med springvandet af Carrara-marmor, krydderigalleriet og samlingen af antikke redskaber. Valgfrit: Bliv hængende i 20–30 minutter i Le Salon de Thé, når du har set gallerierne; teen og kagerne smager helt anderledes, når man først har oplevet den ceremonielle side af den marokkanske gæstfrihed. Det fungerer godt at gå rundt i eget tempo, forudsat at man downloader lydguiden inden ankomsten; museet er kompakt, og den digitale kommentar forklarer handelsruter, te-etikette og kulinariske udtryk bedre end teksterne på vægge.

En kort historie om det marokkanske museum for kulinarisk kunst

  • 1700-tallet: Riadet er opført som et palads i medinaen for en fremtrædende familie fra Marrakesh, med traditionel gårdsarkitektur og håndværksteknikker, der stadig kan ses i dag.
  • Sidst i 2019: Bygningen gennemgår en omfattende renovering, der skal gøre den klar til et nyt liv som museum dedikeret til den marokkanske madkultur.
  • Begyndelsen af 2020’erne: Det Marokkanske Museum for Kulinarisk Kunst åbner sine tematiske gallerier og undervisningslokaler, hvor madkulturen fremstilles som kulturhistorie snarere end blot gæstfrihed.
  • Efter åbningen: Et samarbejde med Le Meydene bidrager til at puste nyt liv i stedet og styrke dets position i Marrakeshs kulturliv.
  • I dag: Museet fungerer både som udstilling og som en aktiv kokkeskole, hvor man bevarer opskrifter, redskaber, ritualer og den viden, som traditionelt er blevet videreført af Dadas.

Hvem byggede det marokkanske museum for kulinarisk kunst?

Museet er et moderne kulturprojekt, der ledes af Tariq Maamouri og Ahmed Faidi, som har omdannet en restaureret riad fra det 18. århundrede til et museum og et undervisningskøkken. Ambitionen var ikke blot at udstille gamle køkkenredskaber, men at institutionalisere den marokkanske madkultur som en kulturarv, der stadig kan tilberedes, undervises i og smages.

Arkitekturen bag det marokkanske museum for kulinarisk kunst

Stil

Traditionel riad-arkitektur med blanke ydervægge og en indadvendt grundplan, der giver museet en uventet rolig atmosfære i forhold til Rue Riad Zitoun el Jdid.

Materialer

Vægge af stampet jord, zellige-fliser, udskåret cedertræ, gipsstukkatur og tadelakt skaber de kølige, strukturerede overflader, man straks lægger mærke til under fødderne og i øjenhøjde.

Klimadesign

De tykke pisé-vægge og de skyggefulde gårdhaver er et eksempel på passiv ingeniørkunst, der holder det indre køligere end gaden og dæmper Medinas sommerlige solglans.

gårdhaver

To gårdhave danner rammen om besøget; den største indrammer et springvand af Carrara-marmor, oliventræer og søjler, der får besøgende til at sænke tempoet, inden man går ind i gallerierne.

En sjov fakta om det marokkanske museum for kulinarisk kunst

En af museets mest geniale idéer er, at det behandler Dada – den dygtige hjemmekok – som en kulturel autoritet og ikke som en figur i kulissen. Det marokkanske køkken blev historisk set videregivet mundtligt gennem gentagelse, hukommelse og instinkt snarere end gennem faste opskrifter. Ved at opbygge undervisningsforløb og demonstrationer omkring denne tradition bevarer museumet mere end blot retter; det bevarer en fornemmelse for, hvordan krydderier skal dufte, før de er færdige, hvordan dej skal føles, og hvornår en sauce har nået den rette konsistens. Det får stedet til at virke mindre som en udstillingsvindue og mere som et live arkiv.

Ofte stillede spørgsmål om Museet for Marokkansk Madkultur

Ja, især hvis man er på udkig efter et mere roligt sted i medinaen, der har noget at byde på. Museet er kompakt, mere luftigt end de fleste seværdigheder i den gamle bydel og nemt at booke sammen med en tepause via Marrakesh: Billetter til det marokkanske kulinariske kunstmuseum.

Mere læsemateriale

Billetter til Museet for Marokkansk Madkultur

Tidspunkter